Det er ikke – ét fedt!
Koldpresset rapsolie nævnes ofte som en af de sundeste vegetabilske olier.
Koldpresset rapsolie er en vegetabilsk olie, som udvindes af rapsfrø fra rapsplanten. Olien har en relativt neutral, nøddeagtig smag og en høj andel af enkeltumættede fedtsyrer.
Hvis vi lader planteolier erstatte margarine og smør i den daglige madlavning, kan vi ændre fedtsyresammensætningen i vores kost i en positiv retning.
Fedtstoffer er bygget op af tre typer fedtsyrer, de mættede, de enkeltumættede og de flerumættede fedtsyrer. Alle fedtstoffer indeholder forskellige mængder af disse 3 typer fedtsyrer. Vi skal helst indtage mest enkeltumættet og flerumættet fedt gennem kosten, gerne en lidt større andel enkeltumættet fedt.
Også blandt planteolierne er der forskel på den sundhedsmæssige kvalitet. F.eks. indeholder koldpresset rapsolie mange flerumættede fedtsyrer.
Hjerteforeningen har udarbejdet en planche, der giver et overblik over forskellige fedtstoffers sammensætning. Planchen kan ses ved et klik på dette link:
Derudover har specielt koldpresset rapsolie et højt indhold af alfa-linolensyre også kaldet omega-3. Omega-3 menes at have nogle specielle gavnlige virkninger på vores helbred. Læs her, hvad hjerteforeningen skriver om rapsolie.
Koldpresset rapsolie fra Grønninggaard
Der er forskel på rapsolie. I mange år har man kunnet få rapolie i daglivarebutikkerne. Ofte kan man se rapsolie på 1-liters plastikflasker til en lav pris. Denne rapsolie er væsensforskellig for den koldpressede rapsolie, idet denne type olie er udvundet ved varmpresning og raffinering. Disse processer nedbryder de lange fedtsyrerkæder, som naturligt findes i rapsolien. Tilbage er kun et nærmest farve- og smagsløst fedtstof, uden gavnlige egenskaber.
Koldpresning betyder, at fremstillingsprocessen på intet tidspunkt gør, at olien bliver mere end 50 grader varm. Derved bevares de naturlige umættede fedtsyrer i olien, og den bevarer sine gode egenskaber. Koldpresset rapsolie fra Grønninggaard er derfor et bedre alternativ.
Da koldpresning ikke ændrer på oliens naturlige egenskaber og sammensætning, stiller det højere krav til rapsfrøenes kvalitet, ligesom fremstillingsprocessen efterlader noget olie tilbage i frøets tørstof. Det vil hæve temperaturen for meget at presse det ud. Dette er årsagen til, at koldpresset rapsolie er et dyrere produkt.
Sundere end de fleste olier
Faktisk har koldpresset rapsolie en mere hensigtsmæssig sammensætning af fedtsyrer, end de fleste andre spiseolier. Den har det samme høje og gavnlige indhold af de såkaldte oliesyrer som olivenolie, men et endnu lavere indhold af mættet fedt, der har uhensigtsmæssige egenskaber.Koldpresset rapsolie har også et højt indhold af såkaldt plante-omega-3.
Læs her, hvad danske forskere siger om omega-3. Artiklen henviser til Danmarks Tekniske Universitets fødevaredatabank, hvor forskellige fedtstoffers omega-3 indhold er listet. Her kan du klikke på de enkelte olier, og se deres komplette sammensætning.
Der findes vegetabilske olier, der har højere indhold af omega-3 end koldpresset rapsolie – eksempelvis olie fra hørfrø (betegnes som enten hørfrøolie eller linolie). Hørfrøolie har imidlertid et lavere indhold af antioxidanter end rapsolien, hvilket gør, at den lettere harsker. Dette gør den vanskelligere at anvende i den daglige husholdning.
Koldpresset rapsolie – det ”sunde” fedtstof
Brug rapsolien når du steger, til din grill-mad, når du bager – både i dejen og til at pensle brødet med. Du kan evt. piske olien sammen med ymer, – det giver en flot, sprød skorpe. Brug olien i olie/eddike dressinger.
Rapsolien tåler høje varmegrader. Det gør den også velegnet til wok-retter.
Grønninggaard Planteolie har i samarbejde med hjerteforeningen medvirket til at lave en kogebog, der giver dig sunde opskrifter på mad, lavet med Grønninggaard rapsolie. Du kan se kogebogen her.