Linolie udvindes fra hørplanten, der hører til de ældst kendte kulturplanter.
Hørplantens dyrkningsområde er stort, og de væsentligste producenter er i dag Canada, Sydamerika og Østeuropa. I Vesteuropa har især England en betydelig produktion.
I Danmark produceres to sorter af hørfrø, som på grund af deres sammensætning af fedtsyrer, er særdeles velegnede til linolieproduktion.
Linolien har været anvendt som træbeskyttelse og bindemiddel i maling fra omkring 1600-tallet, og den betragtes i dag som et fremragende alternativ til de syntetiske produkter.
Kvalitetsparametre vedrørende linolie
Hørfrøenes kemiske sammensætning varierer fra sort til sort og fra høstår til høstår. De klimatiske forhold i norden fremmer mængden af linolensyre, som er en afgørende faktor for oliens evne til at afhærde.
Derfor anvender Grønninggaard udelukkende nordisk produceret hørfrø, udvalgt og testet efter ganske særlige regler.
Linolien tørrer og hærder på en meget speciel måde, idet den ikke afgiver flygtige stoffer til omgivelserne, men tværtimod selv optager ilt fra luften til denne proces. Ved denne oxidering, som sker ved hjælp af solens ultraviolette stråler, omdannes linolien til et fast og uopløseligt stof: Linoxyn.
Under oxideringen udvider linolien sig 20%, hvilket betyder at linolien trænger dybt ind i træet og hindrer indtrængen af fugt og svamp.
Linolie har et meget højt indhold af omega-3 fedtsyre, men på grund af oliens lavere indhold af antioxidanter, er linolien vanskelligere at bruge i husholdningen end rapsolie, da den let harsker.
Fedtsyresammensætning
Mættede fedtsyrer…………….10%
Umættede fedtsyrer…………..21%
Oliesyre…………………………..13%
Linolsyre………………………….56%
Vigtigt!
Når man anvender rå linolie til træværk udendørs, er det vigtigt at tilføre et svampe- og skimmelmiddel, da disse ikke er naturligt indeholdt i den rå linolie.
Hos Grønninggaard kan du både for linolie til behandling af indendørs træværk og linolie tilsat svampemiddel til behandling af udendørs træværk.